Mit kvarter
Når nogen spørger mig hvor i byen jeg bor, smiler jeg stolt, slår ud
med armene og siger: Jeg bor på Christianshavn. Underforstået,
selvfølgelig, hvor ellers?
Forfatteren Laila Ingrid Rasmussen har skrevet en bog om sin bydel
Christianshavn. Den handler om de helt nære hverdagsagtige begivenheder
i kvarteret: Om en bombe der springer i en opgang. Om en selvmorder der
tager turen ud over det gyldne gelænder på Frelsers kirketårn. Om
hollændervogne på gaden, måger i luften, huller i jorden, om tåregas,
kastanjetræer, sprittere, naboer og skolebørn. Om alt det man ser og
tænker på i forbifarten, mens tiden går og man går igennem kvarteret.
Den handler om hvordan det er at være et helt almindeligt menneske, en
mor her midt i livet, midt i storbyen ... når pigen flytter hjemmefra og
drengen får klippet sit hår, så det stritter i alle retninger ...
|
Mit kvarter
Fortællinger 2010
Rosinante
●
Presse
●
Læs
uddrag
●
Køb bogen
|