Liv kan ikke sættes på opsparingskonto

INTERVIEW af Dorte Hygum Sørensen, Politiken 1997

Forfatteren Laila Ingrid Rasmussen nægter at gøre den mangfoldige, mirakuløse og skræmmende verden til et håndterbart sted.

"Man skriver ikke en bog, fordi man ved noget. Man skriver, fordi man har nogle spørgsmål!" Den 36-årige forfatter Laila Ingrid Rasmussen afviser kategorisk at komme med lommefilosofiske betragtninger om livets eventuelle mening og naturens svært fattelige orden. Dét er i sig selv temmelig atypisk, men stemmer fint overens med forfatterens seneste og anden roman Betingelser For Liv, som er på beskedne 112 sider, men alligevel en mursten i kraft af forfatterens sansemættede, zappende, intenst iagttagende, oplevende og factsmættede sprog.
    Vel at mærke en sværvægterroman uden sex, humor, begyndelse, slutning, egentlig handling, betydningsfulde hovedpersoner eller endegyldige svar på de mægtige spørgsmål, som optager Laila Ingrid Rasmussen: "Det er alle de gode, gamle spørgsmål. Om livet, døden og eksistensen. Uden at finde svar bliver jeg ved med at vende tilbage til de spørgsmål. Avancerede teknologiske opfindelser og epokegørende videnskabelige opdagelser til trods, så kan de eksistentielle spørgsmål stadig ikke besvares videnskabeligt."

FRA HAV TIL HIMMEL

I Betingelser For Liv følger læseren en kvinde og hendes rejseledsager gennem oplevelser i Spanien, Portugal og Marokko.
Personerne taler ikke sammen i bogen, og hvordan de har det sammen er underordnet, hvorimod det overordnede er konstant flerdimensionelt perspektiverede oplevelser og informationer om betingelser for liv fra 'det dybeste hav, hvor livet opstod til verdensrummets overordnede system', som forfatteren siger det.
    "Jeg har hele tiden forsøgt at forene de mindste detaljer med de store ting uden at sige, at det ene er vigtigere end det andet. Den kvindelige hovedperson i bogen udsættes for et kæmpe bombardement af sanseindtryk, som hun forsøger at skabe sammenhæng i.
    Sanseindtryk er en blanding af virkelighed og fiktion, der griber ind i hinanden. Man er summen af, hvad man oplever, og jeg er fra en generation, der voksede op med medier. Personerne i Betingelser For Liv har en enorm længsel efter at være ét med verden, men føler samtidig en distance til den - som ser de hele tiden verden igennem et kamera."

GØR ONDT AT SKRIVE

Laila Ingrid Rasmussen har altid haft et stort behov for at bearbejde sine indtryk og oplevelser i kunstnerisk form.
    "Jeg kan huske, at jeg som barn blev meget overvældet af verden og så alting omkring mig. Jeg sad tit og kiggede ud af vinduet og forsøgte at tegne, hvad jeg så, fordi jeg måtte gøre noget ved alle de indtryk. Som ung spillede jeg meget musik og troede engang, at det var musiker, jeg skulle være. Jeg har altid læst meget, men jeg var den eneste i min familie, som gjorde det, og jeg begyndte først at læse digte, da Michael Strunge døde. Dengang gik jeg på biblioteket, lånte hans digte, blev meget overrasket og begyndte så småt at skrive digte selv.
    Ubevidst vidste jeg fra da af, at jeg skulle skrive."
    År senere blev Laila Ingrid Rasmussen optaget på Forfatterskolen, 'som især er god, fordi man lærer at læse':
    "Man skal læse meget for at skrive godt. Som Hemingway har sagt det, så tager det mindst ti år at blive en god prosaist. Og så kan man ikke engang leve af det! Økonomisk og socialt er kunstnere marginaliserede i Danmark, selv om det i et land så fortravlet nok er ekstra væsentligt, at nogen sætter sig uden for det almindelige ræs og kigger på verden.
    Jeg kan blive rasende over de krav, der stilles til det enkelte menneske i et samfund som det danske. Selv prøver jeg så vidt som muligt hele tiden at være til i øjeblikket, selv om også jeg har en almindelig hverdag, der skal fungere. Man kan ikke totalt lade som om, tiden ikke eksisterer, men man kan forsøge at være disponibel over for livet.
    Mange tror jo, at man kan spare sammen til at få det bedre på et eller andet tidspunkt. At livet venter på én, mens man sparer sammen til det i form af et rækkehus, en bil eller en ferie. Det gør livet ikke.
    At være 'disponibel' over for livet er også at suge indtryk til sig."
    Laila Ingrid Rasmussens bøger røber, at hun er et rummeligt menneske med usædvanligfølsomme antenner og en kolossal videnslyst.
    "Jeg er ikke sikker på, at jeg har valgt at blive forfatter. Det er snarere omvendt. Det er et helvede, jeg er forbandet nødt til at være i, for når jeg i perioder ikke skriver, så bliver jeg frustreret over ikke at bearbejde mine oplevelser sprogligt. Verden virker meget stærk og kraftig. Kun når jeg skriver, sker der en selektion af oplevelserne, men jeg hader at sætte mig ved computeren, for det gør ondt at komme ind i stoffet, og det koster ufattelige mængder energi at være 100 procent til stede i skriveprocessen."
    Før hun gik i gang med Betingelser For Liv, havde Laila Ingrid Rasmussen en idé om at skrive en bog, der foregik under vand.
    "Livet begynder i vand, og jeg er meget fascineret af havforskeren Jacques Cousteau. Jeg læste en del faglitteratur og optog en masse fjernsynsudsendelser, der foregik under vand, og der endte da også med at være en del vand i bogen."
    I Betingelser For Liv er der mange naturvidenskabelige informationer om f.eks. vand i alle former og vandliv. Det har betydet, at romanens forfatter er blevet sammenlignet med naturvidenskabeligt optagede kolleger som Peter Høeg og Solvej Balle, men hun afviser at være en del af en ny 'tendens' i dansk litteratur:
    "Der skal vel flere end tre forfattere til en 'naturvidenskabelig tendens'! Dén tror jeg ikke på. Det er kun naturligt at inddrage videnskaben, når man beskæftiger sig med betingelser for liv. Det får så være, at selv ikke videnskaben giver endegyldige svar.
    Det er sagt om min generation, at vi ikke engagerer os og er den ligeglade 'nå-generation'. Jeg tror ikke, at det passer. Vi vil gerne gøre noget i det omfang, der er noget at gøre. Hvad der sjældent er.
    Som oftest er vi vidner til en udvikling, som giver os følelsen af at være afmægtige og passive modstandere. Og én positiv ting kan man i hvert fald sige om de nihilistiske unge i mine bøger: De lever ikke livet på en løgn."